Oplevelser i området

Området omkring Gærum byder på forskellige oplevelser med naturen som udgangspunkt

Oplevelser i området

Området omkring Gærum byder på forskellige oplevelser med naturen som udgangspunkt

Oplevelser i området

Området omkring Gærum byder på forskellige oplevelser med naturen som udgangspunkt

Cloostårnet

Kun 2,5 km nord for Gærum ligger Cloostårnet.

Cloostårnet er et 60 meter højt udsigtstårn som befinder sig i Vandværkskoven. På en dag med klart vejr kan du få udsigt over Skagen, Rubjerg knude, Jyske ås og øerne i Kattegat, herunder Læsø.

Vandværksskoven er også et besøg værd. Skoven er et fantastisk område til familie-skovturen med madpakker og gåture. Skovområdet er på 75 hektar med mange vareriede naturoplever.  

Find vej

Åsted Ådal

Kun 6,5 km fra Gærum finder du Åsted Ådal, der er et smuk naturområde som indbyder til vandreture i de smukke omgivelser. Åsted Ådal er et fredet naturområde, og udgør i alt 136 hektar med varieret landskab og natur.

Her er der mulighed for at gå på nogle af de afmærkede ruter i området.

Det er muligt at gå direkte fra Gærum Plantage og til Åsted Ådal. 

Find vej

Blakshøj Jættestue – Vendsyssels eneste bevarede jættestue
Kun 1 km syd for Gærum ved landbruget Blakshøjgård finder du Blakshøj Jættestue.

Kammeret er et af Danmarks største og smukkeste oldtidsmindesmærker og det eneste bevaret af sin slags i Vendsyssel. Kammeret er 4,5m højt, indvendig 8m langt og 2,2m bredt. Femten sten udgør væggene hvorpå der ligger fem dæksten.

Find vej

Mindesten for modstandsmand Mac Hoffmann
Mindesten for modstandsmand Mac Hoffmann

Modstandsmanden Mac Hoffmann blev skudt af tyskerne d. 14-4 1945 under 2. verdenskrig.

Han havde gemt sig på loftet på den nærliggende ejendom, da Gestapo kom på sporet af ham. Da han forsøgte at flygte fra ejendommen blev han skudt i flugtforsøget.

Stenen er placeret på Blakshøjgårdvej og begge lokale kulturstier passere forbi.

Find vej

Stenstuen – utrolig velbevaret langdysse

Den 68 m lange, velbevarede langdysse Stenstuen ved Gærum. Langdyssen er omgivet af hele 57 store randsten.

Man regner med, at stendyssen er fra bondestenalderens sidste tid – omkring 4000 år f.Kr. Denne periode kaldes også dyssetid og i Gærum sogn ligger hele tre pragtfulde langdysser.

Hvis man går en tur rundt om langdyssen eller hen ad toppen, så fornemmer man, hvilket stort bygningsværk dette er og hvor meget bondestenalderens folk har skullet investere i at bygge Stenstuen.

Find vej

Essens Gaarden – Restaurant, selskabslokaler og meget mere..

3 km sydøst for Gærum finder du Essens Gaarden. Hos Essens Gaarden er der fokus på den familiære følelse og på jordnær-smag og hygge. Konceptet bygger på jord til bord tilgangen, og på Essens Gaarden dyrker man selv langt de fleste grøntsager.

Essens Gaarden er restaurant og selskabslokaler, samt vært på forskellige events i løbet af året.

Find vej

Frederikshavn

Kun 8 km fra Gærum ligger Frederikshavn, der er kommunens største by med ca. 23.000 indbyggere. Frederikshavn byder på lidt for enhver smag. Her er historiske oplevelser, smuk natur, Palmestranden, samt et varieret handelsliv. Byen er centreret omkring havnen med både industri og færgeforbindelser til både Sverige og Norge.

Frederikshavn har også svømmehal og badeland. Til de sports interesserede er Frederikshavn især kendt for ishockey, floorball og badminton.

Arena Nord og Det Musiske Hus er vært ved forskellige events, koncerterer og messer i løbet af året. Palads Teatret er byens nye store og moderne biograf.

 

Sæby – Hyggelig og charmerende havneby

8 km sydøst for Gærum finder du den hyggelige havneby Sæby, der er en populær ferieby om sommeren. Sæby byder på ægte købstadsidyl, museer, kunsthåndværk, grønne skove, brede, børnevenlige strande, samt en hyggelig havn, hvor der især om sommeren findes en hyggelig stemning blandt de mange turister i byen.

I Sæby er der mulighed for at gå en tur langs stranden eller en tur gennem Sæbygård Skov. Byen byder på flot natur året rundt. 

Find vej