Gærum er et skønt og trygt sted at bo. I Gærum findes der primært parcelhuse, men det er også muligt at bo i rækkehuse gennem Frederikshavn Boligforening, der har flere huse i byen.
Husene i Gærum ligger placeret primært på den sydøstlige side af Hovedvejen, Brønderslevvej. Det er positivt for byen, at den således ikke direkte er gennemskåret af den trafikerede vej. Byens bløde traffikanter – og ikke mindst de små børn – har derfor gode og sikre forbindelser til både skole og idrætsfaciliteter samt til den smukke natur.
I Gærum er der mulighed for at få meget hus for pengene både hvad angår køb af eksisterende bolig, nybyg eller leje.
Det er ligeledes muligt at etablere virksomhed i Gærum. I byens industriområde for enden af Fabriksvej er der mulighed for at købe erhvervsgrunde med driftige virksomheder som nabo og med infrastrukturen i orden.
Du kan se mere om mulighederne for at bo i Gærum herunder!
Lejebolig
Se mere om afdeling 18, Gærum hos Frederikshavn Boligforening. Afdelingen har boliger velegnet til både yngre som ældre.
Erhvervsgrunde
Etabler din virksomhed i Gærum. Attraktive erhvervsgrunde med god infrastruktur og et lokalsamfund der støtter op.